Siden 2012 har OL Gulve leveret varmegulve til HusCompagniets 1½ og 2 planshuse på Sjælland. HusCompagniet som er Danmarks største og ældste husbygger, har de seneste 4 år vundet prisen som Årets Husbygger.
Samarbejdet med HusCompagniet omfatter ca. 50 huse på årsbasis, og med tiden er det også blevet til en del opretning af stueplansgulve, når der har været særlig behov for det. Vi har et tæt samarbejde med alle tre af HusCompagniets afdelinger på Sjælland, og derudover er det også blevet til en del opretnings- og varmegulvsopgaver i Sydsverige, hvor de også har en afdeling.
HusCompagniet er kendt for at være kvalitetsbevidste, hvilket de fire byggepriser ligeledes bevidner. Dette gælder naturligvis også på gulvsiden, hvor der er stor fokus på planhed, hvilket betyder, at udfaldskravene er stramme.
Fleksibilitet og kvalitet er værdier, som både HusCompagniet og OL Gulve værner om. Den gensidige respekt og fokus på proces og produkt gør, at dette samarbejde er noget, vi hos OL Gulve er stolte over. Ydermere er det et samarbejde som vores kunder nyder godt af. Både her hos OL Gulve og hos HusCompagniet er der stor fokus på vores kunders behov, og vi arbejder hele tiden med at tilpasse vores produkter så de opfylder hverdagens krav og behov.
Yderligere information vedrørende varmegulve eller HusCompagniet kan findes på nedenstående links.
Denne type varmegulv udmærker sig særligt ved de isolerende egenskaber nedadtil. Herudover er systemet smidigt og hurtigt at udføre.
Varmegulvet udføres i sammenhæng med et kapillarbrydende lag eller fugtspærre længere nede i konstruktionen. Dette gør systemet specielt velegnet til efterisolering med gulvvarme i huse med terrændæk, som ikke er isoleret.
Varmegulvet anvendes gerne i projekter, hvor der ikke stilles krav til lav indbygningshøjde eller reaktionstid, men hvor der er øget fokus på isoleringsevne nedadtil.
I projekter, hvor der er særlige krav til indbygningshøjde og reaktionstid, kan vores løsning med Tecto gulvvarmesystem være det rette alternativ.
Tekniske specifikationer
Varmegulvet består af fire lag. Nederst, på den eksisterende konstruktion, udlægges et lag isolering af varierende tykkelse. På dette lag monteres 20 x 2 mm varmeslanger med en centerafstand på c/c 300 mm. Oven på varmeslangerne udlægges et 5-6 mm rio-armeringsnet, der styrker konstruktionen og desuden øger varmefordelingen. Alternativt kan man erstatte rio-armeringen med en lettere fibernetsarmering. Konstruktionen afsluttes med ca. 50-60 mm fiberforstærket, cementbaseret flydemørtel. Se konstruktionstegning længere nede.
Varmegulvet udføres, således at, isolerings- og dæklagstykkelse afstemmes, så der opnås optimal varmekomfort.
Beton- og flydemørtelgulve leder og spreder varmen stabilt, og behøver typisk kun en fremløbstemperatur på 30-35° C for at dække det ønskede behov. Trækonstruktioner, bestående af f.eks. spånplader og parket, leder derimod varmen dårligt.
Varmegulvet bliver til i et tæt samarbejde med projektets VVS´er og rådgiver. Rådgiver forholder sig til de varmetekniske aspekter og beslutter i samarbejde med VVS´eren, hvorledes fordelingen af varmekredse skal udføres. Principielt skal hvert rum kunne opvarmes separat. Dette betyder, at der monteres en varmekreds til hvert rum. Meget store rum kan have behov for mere end en varmekreds, da en kreds ikke må overstige 120 m.
Generelt udlægges kredsens fremløb i den koldeste zone, som eksempelvis mod ydervægge eller store glaspartier, og går herfra parallelt frem og tilbage mod indervæggen.
Varmefordeleren placeres så vidt muligt centralt i forhold til kredsene, så afstanden ud til kredsene bliver så kort som muligt. En fordeler dækker typisk 10-12 varmekredse.
Hvilken type belægning skal der monteres på det færdige varmegulv?
Det færdigstøbte varmegulv afleveres i henhold til GSO´s gældende tolerancer for planhed, dvs. +/- 2mm på en 2 meter retskinne. Forskellige belægningstyper stiller forskellige krav til overflade- og aftræksstyrke på klaplaget. Der vælges således en flydemørtel, der styrkemæssigt imødekommer belægningstypen.
Konstruktionstegning
Når ovenstående er afklaret kan vi udføre konstruktionstegning og arbejdsbeskrivelse for det pågældende projekt. Der er således lavet en køreplan for projektet, der er kundens sikkerhed for, at der er valgt det rette system.
Arbejdsbeskrivelse
– Kantisolering: Isolering af lodrette flader med 5 mm kantisolering.
– Færdigt gulv: Overfladen kan belægges med klinker, tæpper, svømmende- og limede trægulve og diffusionstætte gulvbelægninger som f.eks. linoleum og vinyl.
– Flydemørtel: Udlægning af 50-55 mm selvbærende afretningslag. Der anvendes cementbaseret og fiberforstærket flydemørtel.
– Rio armeringsnet: Monteres over hele fladen med et overlap på min. 1 maske (alternativt fibernetarmering).
– Tætning af isoleringsplader: Acrylfuge benyttes til at tætne mellem isoleringspladerne.
Vi bruger cookies til at optimere vores hjemmeside.
Læs mere her:
Funktionalitet
Always active
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistik
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.