VARMEGULVE

Denne type varmegulv udmærker sig særligt ved de isolerende egenskaber nedadtil. Herudover er systemet smidigt og hurtigt at udføre.

Varmegulvet udføres i sammenhæng med et kapillarbrydende lag eller fugtspærre længere nede i konstruktionen. Dette gør systemet specielt velegnet til efterisolering med gulvvarme i huse med terrændæk, som ikke er isoleret.

Varmegulvet anvendes gerne i projekter, hvor der ikke stilles krav til lav indbygningshøjde eller reaktionstid, men hvor der er øget fokus på isoleringsevne nedadtil.

I projekter, hvor der er særlige krav til indbygningshøjde og reaktionstid, kan vores løsning med Tecto gulvvarmesystem være det rette alternativ.

Tekniske specifikationer

Varmegulvet består af fire lag. Nederst, på den eksisterende konstruktion, udlægges et lag isolering af varierende tykkelse. På dette lag monteres 20 x 2 mm varmeslanger med en centerafstand på c/c 300 mm. Oven på varmeslangerne udlægges et 5-6 mm rio-armeringsnet, der styrker konstruktionen og desuden øger varmefordelingen. Alternativt kan man erstatte rio-armeringen med en lettere fibernetsarmering. Konstruktionen afsluttes med ca. 50-60 mm fiberforstærket, cementbaseret flydemørtel. Se konstruktionstegning længere nede.

Varmegulvet udføres, således at, isolerings- og dæklagstykkelse afstemmes, så der opnås optimal varmekomfort.

Beton- og flydemørtelgulve leder og spreder varmen stabilt, og behøver typisk kun en fremløbstemperatur på 30-35° C for at dække det ønskede behov. Trækonstruktioner, bestående af f.eks. spånplader og parket, leder derimod varmen dårligt.

Varmegulvet bliver til i et tæt samarbejde med projektets VVS´er og rådgiver. Rådgiver forholder sig til de varmetekniske aspekter og beslutter i samarbejde med VVS´eren, hvorledes fordelingen af varmekredse skal udføres. Principielt skal hvert rum kunne opvarmes separat. Dette betyder, at der monteres en varmekreds til hvert rum. Meget store rum kan have behov for mere end en varmekreds, da en kreds ikke må overstige 120 m.

Generelt udlægges kredsens fremløb i den koldeste zone, som eksempelvis mod ydervægge eller store glaspartier, og går herfra parallelt frem og tilbage mod indervæggen.

Varmefordeleren placeres så vidt muligt centralt i forhold til kredsene, så afstanden ud til kredsene bliver så kort som muligt. En fordeler dækker typisk 10-12 varmekredse.

Hvilken type belægning skal der monteres på det færdige varmegulv?

Det færdigstøbte varmegulv afleveres i henhold til GSO´s gældende tolerancer for planhed, dvs. +/- 2mm på en 2 meter retskinne. Forskellige belægningstyper stiller forskellige krav til overflade- og aftræksstyrke på klaplaget. Der vælges således en flydemørtel, der styrkemæssigt imødekommer belægningstypen.

Konstruktionstegning

Når ovenstående er afklaret kan vi udføre konstruktionstegning og arbejdsbeskrivelse for det pågældende projekt. Der er således lavet en køreplan for projektet, der er kundens sikkerhed for, at der er valgt det rette system.

Note: Flydemørtel er på konstruktionstegningen ovenfor beskrevet som tyndpuds. Der er i princippet det samme og den samme udførelsesproces.

Arbejdsbeskrivelse

– Kantisolering: Isolering af lodrette flader med 5 mm kantisolering.

– Færdigt gulv: Overfladen kan belægges med klinker, tæpper, svømmende- og limede trægulve og diffusionstætte gulvbelægninger som f.eks. linoleum og vinyl.

– Flydemørtel: Udlægning af 50-55 mm selvbærende afretningslag. Der anvendes cementbaseret og fiberforstærket flydemørtel.

– Rio armeringsnet: Monteres over hele fladen med et overlap på min. 1 maske (alternativt fibernetarmering).

– Tætning af isoleringsplader: Acrylfuge benyttes til at tætne mellem isoleringspladerne.

– Gulvvarmeslanger: VVS´er udlægger gulvvarmeslanger.

– Isoleringsplader: Isoleringsplader udlægges over hele fladen.

– Opretningslag med knust Leca (0-40 mm): Efter behov oprettes det eksisterende undergulv til vandret niveau med knust Leca.

– Eksisterende gulvbelægning: Varmegulvet kan udføres på alle typer eksisterende gulvbelægning.

Her kan ses en referenceliste over varmegulve