SHIP i samarbejde med JFP

I første halvdel af 2020 var OL Gulve ombord på SHIP ude i ”stævnen” af Aarhus Havn. Her blev udført en total undergulvsløsning til ca. 200 lejligheder og reposer. Det var et spændende projekt i samspil med JFP og bygherre Olav De Linde. Det var både JFP og OL Gulves største projekt til dato og det fælles samarbejde viste sig at være lærerigt og givende. I alt udførte OL Gulve ca. 17.000m2 undergulvs-konstruktion med indbygget varme- og trinlydsdæmpning.

For OL Gulve bestod projektet i at udføre en let undergulvskonstruktion, som bl.a. skulle udmærke sig ved hurtig reagerende gulvvarme og god trinlydsdæmpning. Projektet var interessant for OL Gulve på flere plan. Det var virksomhedens største til dato og samtidig var det første store opgave i Jylland.

Derudover var det en interessant udfordring at konstruere en let og total undergulvsløsning bestående af thermobeton, lyddug, varmeslanger og tyndpuds. Det tog ca. 6 måneder for OL Gulve at levere 17.000m2 undergulvskonstruktion. Dette har bl.a. kunne lade sig gøre pga. det forbilledlige samarbejde OL Gulve havde med alle leverandører på projektet.
Nederst i konstruktionen udlagde SLOT Aps en thermobeton med isolerende egenskaber. Herpå blev der monteret en bæredygtig lyddug fra Scan Underlay, som er velegnet til det valgte varmegulvssystem, idet den kan tåle temperaturer på mellem -25 til 90 grader. Varmeslanger fra GOLAN Pipe Systems blev efterfølgende lagt og kredsmæssigt fordelt inden der afslutningsvis blev støbt et afretningslag i flydemørtel fra Combimix.

Det er Arkitema Architects, der er arkitekter på byggeriet. Der har været fokus på indretning, udsigt og sollys og der er hentet inspiration fra sejlerlivet og det tidligere hverdagsliv på havnen. Fra SHIP har man udsigt over Aarhus Bugt, lystbådehavnen og samtidig kan man følge Risskovs forvandling året rundt.

@