DEN SORTE DIAMANT

Den Sorte Diamant står som et af Københavns vartegn, og er et populært turistmål for arkitektur- og designorienterede.

Den Sorte Diamant er med sin enkle hovedform i glas, stål og sort granit et typisk eksempel på den nymodernistiske stil. Som navnet siger, er nymodernismen en genoptagelse af tendenser fra modernismen. Nøgleordene er minimalisme, flydende rumopfattelse, ofte anvendelse af glas til facader og en behersket farveholdning.

Den Sorte Diamant er tegnet af det internationale og danskejede arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects.

Navnet Den Sorte Diamant stammer fra den afrikanske blankpolerede granit (Absolute Black) som facaden er dækket med.

I forbindelse med en renovering af Den Sorte Diamant udførte OL Gulve en opretning af taget. Der blev spartlet tyndpuds på den eksisterende råbeton som underlag for den nye tagkonstruktion. Projektet omfattede i alt 1400 m2.

GULVOPRETNING MED FLYDEMØRTEL

Gulvopretning med flydemørtel er af høj kvalitet, udført med cementbaserede og fugtskadestabile produkter. Råstofferne udvindes henholdsvis i Danmark og Sverige. OL Gulve udfører diverse former for traditionel gulvafretning – afhængig af lagtykkelse, topbelægning og krav til udtørring. Alle gulve overholder gældende tolerancer for rethed i henhold til brancheorganisationen GSO´s overfladekrav, dvs. +/- 2,0 mm på en 2 meter retskinne, også med mulighed for faldopbygning.

Gulvopretning med flydemørtel har vi stor erfaring med og teknikkerne er løbende blevet videreudviklet gennem årene. Respekten og fascinationen for håndværket har gjort, at gulvopretning i flydemørtel er et kerneprodukt, hvor vi har stor fokus på detaljegraden. Vi kan behovsafdække enhver opgave og anskueliggøre muligheder og faldgruber tidligt i processen.

Gulvopretning med flydemørtel – Definition

Der bruges mange betegnelser for gulvopretning med flydemørtel, eksempelvis selvnivellerende tyndpuds. Flydemørtel er en fællesbetegnelse for mørtel, der påføres i millimeter tykke lag, uanset om der er tale om facadepuds eller selvnivellerende flydemørtel til gulv.

Herudover bruges også betegnelsen flydemørtel. Flydemørtler er typisk kendetegnet ved at være mere grovkornede, og er specielt velegnet til maskinel udlægning med mixer-pumper eller pumpebil og gerne i lagtykkelser over 8 mm.

Endelig bruges i flæng betegnelserne gulvspartel, cementbaseret afretning, betonopretning, selvnivellerende spartelmasse, flydespartel og flydegulve.

Valg af flydemørtel afhænger dels af krav til gulvets funktionelle egenskaber som f.eks. slid- og trækstyrke, belægningstype, underlagets egenskaber samt omgivelsernes temperatur og fugt mm.

Hvilket underlag skal der arbejdes videre på?

Flydemørtlen udlægges direkte på et eksisterende undergulv, i modsætning til funktionsgulvene, der er selvbærende og udgør en svømmende konstruktion i sig selv. Det stiller krav til det eksisterende underlag, og i endnu højere grad, krav til valg af primer og flydemørtelprodukt. Således kan en god og stærk råbeton stort set danne bund for alle typer højstyrke-flydemørtel, hvorimod opretning af et trægulv kan kræve et glasfiberarmeringsnet nedlagt i en specialprimer samt en spændingsfattig og fiberforstærket flydemørtel som afretningslag.

Det kan forekomme, at det underlag der skal arbejdes videre på er ”skruk”, hvilket typisk er tilfældet for ældre pudslagsgulve, der ikke er armeret. Skruk er en betegnelse for et klaplag, der har sluppet sin forankring længere nede i konstruktionen, og er kendetegnet ved øget revnedannelse og en karakteristisk hul lyd ved gangtrafik.

Den samlede konstruktion bliver ikke stærkere, end det underlag den udføres på. Dog findes der mange måder at forstærke et undergulv på. Dette inkluderer for eksempel alt lige fra slibning og fræsning til dybde- og svumpriming, ilagt glasfiberarmeringsnet og epoxypriming med sandafstrøning.

Vi har stor erfaring med at forstærke underlag og tilpasse dem til særskilte ønsker og behov, og erfaringen viser, at det meste kan lade sig gøre. Dog påbegyndes projekter ikke, før der er foretaget en grundig analyse af forholdene.

Hvilken topbelægning skal der lægges på?

Forskellige belægningstyper stiller forskellige krav til overflade, aftræk og vedhæftningsstyrke på afretningsmassen. Derfor er det vigtigt, at der vælges en flydemørtel, der styrkemæssigt imødekommer belægningstypen. Vedhæftningsstyrken måles i MPa og er et udtryk for massens sammenhængskraft og kvalitet.

De fleste fuldlimede trægulve, epoxy- og polyurethangulve kræver 1,5 MPa. Weber.floor designgulve, vinylgulve, linoleum og tæpper kræver 1,0 MPa. Fliser 0,5 MPa og endelig er der naturligvis ikke overfladestyrkekrav til trægulve, der ligger svømmende med en dug (foam) som adskillelse mellem trægulv og afretningslaget.

De ovenfor angivne værdier er vejledende og generelt skal producentens anvisninger altid følges.

Målet er altid at vælge en flydemørtel, der i kvalitet og økonomi matcher behovet.

Normal- eller hurtighærdende flydemørtel

Udover de styrkemæssige egenskaber kan flydemørtel også differentieres på hurtig- eller normalhærdende egenskaber. De hurtighærdende er typisk de stærkeste, men ofte også de dyreste.

Undergulve udført med normalhærdende flydemørtler tørrer ved,  at overskudsvandet i materialet fordamper ved almindelig lufttørring. Et godt tørt klima og hyppig luftudskiftning forkorter udtørringsprocessen, som sker bedst ved en rumtemperatur på 20 grader og RF på 50%.

Kemien i de hurtighærdende produkter er sammensat således, at materialet bruger alt det vand, det bliver tilført til at hærde op med. Det betyder, at de fleste hurtighærdende produkter er belægningsklare efter 2-5 døgn – forudsat, at den underliggende konstruktion er tilstrækkeligt udtørret.

Før udførelse af topbelægning kontrolleres, at den underliggende konstruktion er tilstrækkeligt udtørret. Fugtmålinger på stedet vil vise, hvornår gulvet er klar til topbelægning.

Ved fugtfølsomme belægninger som f.eks. trægulve følges producentens anvisninger.

Krav til trykstyrke

Der kan være varierende krav for trykstyrker på flydemørtel afhængig af brug. Flydemørtler følger de vejledende standarder for trykstyrkeklasser for beton, hvor styrkeklasse er udtryk for den karakteristiske trykstyrke målt i MPa efter 28 døgn.

Trykstyrken bestemmes på 300 mm betoncylindre med en diameter på 150 mm (fck,cyl) eller på 150 mm betonterninger (fck,cube).
 Styrkeklassen angives som for eksempel:

C20/25, hvor første tal angiver cylindertrykstyrken (fck,cyl) og andet tal angiver terningestyrken (fck,cube).

Vi leverer flydemørtler i styrkeklasser fra 20-40 MPa.

Kvalitetssikring

Det er vigtigt at kvalitetsstyre produktet under og efter udlægning af flydemørtel. Det er særligt afgørende, at den anbefalede vandtilsætning overholdes under udlægning. Det kontrolleres med en såkaldt flydeprøve, der indikerer om blandingen er korrekt. Ved korrekt vandindhold skal flydeprøven opnå en værdi inden for et bestemt interval –  eksempelvis 230-245 mm (i en 68 x 35 mm ring), og det kontrolleres endvidere, at massen holder godt sammen og er fri for separation.

Efter 28 døgn kan materialet endvidere kvalitetstestes på tryk-, aftræk- og bøjningstrækstyrke. 

Konstruktionstegning

Når krav til gulvet, underlagets egenskaber og omgivelsernes fugt og temperatur er afklaret kan vi udføre en konstruktionstegning og arbejdsbeskrivelse for det pågældende projekt. Der er således lavet en køreplan for projektet, der er kundens sikkerhed for, at der er truffet de rette valg af system og kvalitet.

Arbejdsbeskrivelse

– Færdigt gulv: Overfladen kan belægges med klinker, tæpper, svømmende- og limede trægulve og diffusionstætte gulvbelægninger som f.eks. linoleum og vinyl.

– Flydemørtel: Udlægning af min. 4 mm flydemørtel. Der anvendes cementbaseret flydemørtel.

– Priming: Der primes for at optimere vedhæftningen.

– Råbeton: Flydemørtel kan udlægges på råbeton af almindelig god kvalitet.

Her kan ses en referenceliste over flydemørtel