HOTEL SP34 – KØBENHAVNS BOUTIQUE-HOTEL

Designgulv - SP34

I april måned 2014 åbnede Hotel SP34, det tidligere Fox Hotel, efter en større totalrenovering og udvidelse. Da Fox Hotel for ti år siden åbnede fik det straks en masse opmærksomhed verden over, da navnet og hotellet skulle være med til at markedsføre bilproducenten Volkswagens nyeste model – Fox. Bilmærket sendte hundredevis af journalister til hotellet, som blev en succes fra starten. Da biltypen ikke er i produktion længere følte indehaverne, Brøchner Hotels, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Navnet SP34 er en simpel forkortelse af hotellets adresse, som er Sankt Peders Stræde 34.

Hotel SP34

Hvor Fox Hotel gjorde sig bemærket ved, at alle værelser var individuelt designet af 21 internationale kunstnere, da er det et ensartet design, som beskrives råt, stramt og hyggeligt, som er det centrale designelement for SP34.

Raw Surface Designgulve - SP34

SP34 er et 4+ boutique hotel med to barer og to restauranter. De to barer er Loungebaren og Din Nye Ven, hvor sidstnævnte er tiltænkt hotellets yngre gæster, som søger en mere urban oplevelse. Konceptet inkluderer ligeledes to nye restauranter. Cock´s & Cows som er det ene af spisestederne byder på den klassiske amerikanske burger, dog med et skandinavisk twist. Er man ikke til burgere og steaks, kan man i Bar Moritz ‘wine & dine’, idet der bl.a. serveres lækker tapas og vin med inspiration fra livlige spanske byer som Madrid, Barcelona og San Sebastian.

Disse barer og restauranter er ikke kun tiltænkt hotellets gæster, idet man håber, at københavnerne vil tage disse tilbud til sig, og dermed være med til at skabe et urbant miljø i og omkring hotellet.

Desuden har SP34 en mini-biograf med plads til 25 personer.

Raw Surface Designgulve - SP34

I forbindelse med renoveringen udvidede man hotellet fra 61 til 118 værelser. OL Gulve har leveret lydgulve til hele den femetagers store tilbygning. Udførelsen skete over flere arbejdsgange med et meget tilfredsstillende resultat til følge. Se evt. konstruktionsbeskrivelse af OL Lydgulve her.

Den store lobby der også fungerer som lounge, er et vigtigt element for hotellets image, da man her checker ind i baren/receptionen og i den sammenhæng får man serveret kaffe eller en drink, afhængig af tidspunktet. Til denne sektion udførte OL Gulve ca. 300 kvm2 designgulve (weber.floor 4320, industrifarve).

Din Nye Ven som allerede eksisterede uafhængigt af hotellet inden udvidelsen, har også fået et ansigtsløft. Barens rustikke og afslappede udtryk er der ikke blevet ændret på. Dog udførte OL Gulve også her designgulve (weber.floor 4320, industrifarve), som matcher og harmonerer perfekt med barens rustikke murstensklædte vægge og øvrige interiør.

@