STØVBINDER

En støvbinding kan udføres med en vandfortyndbar transparent epoxy til en pigmenteret tykfilmsmaling, hvis formål er, at imprægnere et betongulv. Denne løsning anbefales til betongulve, hvor man ønsker en støvfri og mere rengøringsvenlig overflade. Samtidig beskytter imprægneringen mod nedtrængning af uønskede væsker som f.eks. olie og fedt. Støvbindingen hæfter sig godt til beton.
I områder, hvor der frigives meget støv, er det en fordel med et støvbundet gulv, da dette giver et bedre arbejdsmiljø.

Arbejdsbeskrivelse

Som det første skal overfladen af den eksisterende beton forbehandles efter beskaffenhed. Eksempelvis slibes der for at fjerne slam, støv og fedtstoffer inden påføring, og den slebne betonoverflade gør, at vedhæftningen til støvbindingen bliver styrket markant.
Hvis der er revner eller huller i det eksisterende betongulv, da udbedres
disse inden udførelse.
Man kan komme ud for, at betonens beskaffenhed er uens, og i sådan tilfælde påfører man endnu et lag med et døgns mellemrum.
Lokalets og underlagets temperatur under processen bør ikke være under 8°C eftersom dette vanskeliggøre gennemhærdningen.

@