GULVMALING

Et epoxymalet gulv benyttes i mange sammenhænge. Ofte vælger man denne løsning i forbindelse med at man renovere eller etablere en kælder, garage, værksted, lager eller anden industribygning.

Fordelene med et epoxymalet gulv er flere. Overfladen er homogen og har en lang holdbarhed, idet slidstyrken er meget høj.

Et epoxymalet gulv er fugefrit, hvilket er med til at gøre det utrolig rengøringsvenligt. Afhængig af gulvets størrelse er det nemt at rengøre med enten gulvvaskemaskine eller moppe. Vi anbefaler, at man benytter rengøringsprodukter efter OL Gulves drift og vedligeholdsvejledning, idet overfladen så styrkes over tid.

Der er ikke tilsat opløsningsmidler i epoxy fra OL Gulve, som kan være farlige at indånde.

_0003_10gulvmaling

Arbejdsbeskrivelse

En økonomisk løsning som hyppigt vælges i forbindelse med gulvprojekter i eksempelvis kældre, garager og værksteder er et epoxygulv eller gulvmaling, som det også hedder.

Arbejdsproceduren er følgende:

Den eksisterende gulvbelægning som ofte er et betongulv, slibes og rengøres. Denne proces styrker betongulvet og gør, at vedhæftningen til det første lag primer øges markant. Det første lag primer består af et epoxylag, og under normale omstændigheder vil man kunne arbejde videre på dette lag efter ca. 12 timer. Andet lag udlægges (ligesom primeren) med en rulle eller spartel.

Farveudvalget er stort og den ønskede farve vil stort set altid kunne efterkommes.

Et epoxymalet gulv kan leveres med skridsikring, se evt. skridsikret gulvbelægning

@